Eksempler
Her er en række eksempler på, hvornår det kan være en god ide at tage en snak med mig om, hvordan jeg kan hjælpe dig og din forening:
– Du er formand for en mellemstor landsdækkende forening, som har eksisteret i mange år, og det går jo egentlig meget godt. Din forening er rimelig kendt og også respekteret, og alle i og omkring foreningen ved, hvad foreningen står for. Men når du løfter blikket og forestiller dig, hvordan fremtiden ser ud for foreningen, nager tvivlen. Du har en fornemmelse af, at der er nogle udfordringer og udviklingstendenser, der kan gå hen og betyde, at din forening er mindre relevant om nogle år, end den har været og stadig er i dag.
Så er det nu, mens det stadig går godt, at tiden er kommet til at tjekke op på strategi og fremtidsplaner! I har ansat en direktør, som I er godt tilfredse med, om som utvivlsomt vil kunne stå for en strategiproces, men måske er det en god ide at få en udefra, som ikke kender så meget til ”sådan plejer vi at gøre”, når foreningens fremtid skal planlægges.
– Du har ansvaret for et møde i din forening. Måske er du frivillig, måske er du ansat i et sekretariat. Mødet kan være et bestyrelsesmøde, et møde med frivillige fra forskellige steder i foreningen eller et landsmøde. Du hører ofte, at det er svært at tiltrække frivillige og få dem til at blive i foreningen, og nu er der brug for lidt inspiration til, hvordan I kan gøre noget ved det
Så er det nok tiden til at indhente lidt inspiration udefra til, hvordan I kan udvikle jeres arbejde med frivillige. Du kan jo til en begyndelse aftale et inspirationsoplæg til mødet!
– Du er formand for en forening, og jeres direktør eller sekretariatschef har uventet sagt op eller er ramt af sygdom. Det kan også være, du som direktør har mistet en nøglemedarbejder. Under alle omstændigheder er det så vigtig en funktion, at du vil gøre noget ud af rekrutteringsprocessen for at finde den helt rigtige afløser – og det tager flere måneder.
Så kan det være nu, du skal bruge en midlertidig overgangsfigur, der kan udfylde tomrummet, indtil du finder den rigtige til posten fremadrettet. Der har du brug for en interim, der meget hurtigt sætter sig ind i nye stofområder og kan sørge for, at foreningen kommer godt videre.
– Du er formand for en boligforening eller en andelsboligforening. I har nogle problemstillinger, som deler vandene, og du forudser, at bølgerne kan komme til at gå højt på jeres generalforsamling.
Så er det måske nu, I skal have en ind udefra, der kan give bestyrelsen sparring og måske tage dirigentstokken på generalforsamlingen.
Måske er det en helt anden situation, du og din forening står i. Der er brug for, at der skal ske noget nyt, eller også ønsker I bare et blik på, hvordan jeres økonomi ser ud. Uanset, om du tænker i forandringsprojekter eller en til at forestå jeres bogføring en periode, så kontakt mig endelig!